Bliv medlem af foreningen og støt biografen

Bjerringbro Biograf er en foreningsdrevet biograf på ikke-kommercielle vilkår. Det vil sige, at biografens økonomi skal hvile i sig selv og ikke skabe overskud til individuelle ejer, men evt. overskud går alene til foreningen og biografens fremtidige udvikling. Biografens størrelse gør, at biografen kun kan løbe rundt pga. arbejdskraften fra de ulønnede frivillige hjælpere i biografen. Ingen forening og ingen frivillige, så ville vi ikke have en biograf i Bjerringbro.

Ved at blive medlem af Bjerringbro Biografforening er du med til at støtte den daglige drift og de frivilliges arbejde med biografen. Medlemskabet går bl.a. til porto, kontorartikler og andre driftsmidler samt til 3 årlige arrangementer for de ulønnet frivillige, som lægger et stort arbejde i at holde biografen kørende. Endvidere giver medlemskabet også stemmeret til biografforeningens generalforsamlinger.

Medlemskabet koster kun kr. 100 pr. husstand og kr. 300,- for virksomheder, og du kan blive medlem ved at sende en mail med navn, adresse og kontakt oplysninger til info@bjerringbrobiograf.dk, eller ved at henvende dig til en af de frivillige i biografen.

Har du lyst til at hjælpe til med det frivillige arbejde og blive en del af fællesskabet, så læs mere under menupunktet Frivillig.